Rejser
Jeg holder meget af at rejse og har en stor, stor svaghed for
øer, både de tropiske og dem i Nordatlanten - måske
er det en miljøskade? Hvis tid og økonomi tillod det, rejste
jeg meget mere - men indtil videre er det da blevet til følgende:
Før 1994: Norge, Sverige, Ålandsøerne, Tjekkiet,
Tyskland, England, Spanien og Frankrig (sejlads, lejrskole, udveksling,
genetik-konference for unge europæere)
1994 England (farm camp nær Cambridge)
1995 Tunesien (kameler og dadelpalmer, to lyshårede
gymnasietøser på eventyr)
1996-1997 Salomonsøerne, Australien, Fiji, USA:
Californien, Arizona, Nevade, Florida, New Jersey og New York
(Hovedsagligt backpacking. Dykning, hiking. Jorden rundt på
egen hånd med pitstop hos familie og venner undervejs)
1998 Frankrig (ski)
1999 Madeira (bil & hiking)
2000 Egypten (sejlads på Nilen)
2001 Grand Canaria (bil & hiking) og Færøerne
(tre uger med telt og vandrestøvler)
2002 Tenerife (hiking, botaniktur) og Øland (botaniktur)
2003 Mauritius (feltarbejde i ferbuar-marts)
og Caribien: Martinique, St. Lucia ogBarbados (Internationale
mesterskaber i kystroning + ren afslapning med palmer, snorkel
og kulørte drinks)
2004 Litauen (kultur og boblevand), Tyskland
(regatta + træningslejr), Holland (regatta), Frankrig: Sydfrankrig
+ Paris (Internationale mesterskaber i kystroning + masser af
pandekager og kultur)
2005 Norge
(ski), 2xHolland (husbåd i Amsterdam, arkitekturtur og festivitas
i Rotterdam), Grønland (trekking
og sejlads), 2xSverige (Stockholm begge gange)
2006 Schweiz (ost, chokolade og traveture i højderne)
og 4xSverige (nu hvor jeg bor tæt på, er det let både
at sejle derover og hoppe på et tog til en Malmö-smuttur)
|